Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europa/lukning: Forsvars- og mineaktier trak knebent plus hjem - hug til Carrefour

26/6 17:57

Svenske H&M blev taget godt imod efter en nådig udvikling i andet kvartal, mens Carrefour blev sendt ud i sin største nedtur i 32 år efter hårde ord fra JPMorgan.

Forsvarsaktierne var i hopla torsdag efter Nato-aftalen onsdag, og mineselskaberne gik frem efter løftede forventninger til kobberpriserne fra Goldman Sachs.

Samlet gik det fælleseuropæiske aktieindeks Stoxx 600 frem med 0,1 pct.

Fra USA bød handelsdagen ellers på overraskende negative væksttal for første kvartal og et skuffende privatforbrug sammenlignet med fjerde kvartal.

Præsident Donald Trump tiltrak også opmærksomhed, efter at avisen Wall Street Journal berettede, at han ønsker at udpege en afløser til centralbankchef Jerome Powell før tid. Det kan få betydning for centralbankens uafhængighed, når Powells embedsperiode udløber i maj 2026.

Ved Nato-mødet blev vedtaget et løft af forsvarsbudgettet til 5 pct. af medlemslandenes BNP. Det smittede torsdag af på forsvarsaktier som Rheinmetall, Saab og Leonardo 4,3-7,3 pct.

Imens steg også mineselskaber som Anglo American, Glencore og Antofagasta med 5,5-6,9 pct., efter at Goldman Sachs ifølge Bloomberg News har løftet sit estimat for prisen for et ton kobber til 10.050 dollar i august.

H&M OG CARREFOUR I HVER SIN ENDE

Den svenske modekoncern Hennes & Mauritz steg torsdag efter sit regnskab for andet kvartal, der ikke var så slemt som frygtet. Her endte driftsoverskuddet på 5,91 mia. svenske kr. mod analytikernes bud på 5,77 mia. kr. trods højere indkøbspriser og fragtomkostninger.

H&M venter i juni, som er første måned af selskabets tredje kvartal, en salgsvækst på 3 pct. i lokale valutaer.

Aktien steg 3,7 pct. til 134,60 svenske kr.

Nederst i Stoxx 600 endte Carrefour, der er kommet på børshuset JPMorgans liste over selskaber, der spås en negativ udvikling. Børshuset har dertil skåret estimaterne for både driftsoverskud og indtjening per aktie og samtidig sænket kursmålet til 9 euro - det laveste blandt analytikere, der rapporterer til Blomberg News.

Med et fald på 7,8 pct. til 11,75 euro er aktien i Carrefour i laveste niveau siden 1993.

.\\˙ MarketWire