Fredagens aviser med Pandora, Flügger og Chemometec
27/6 06:32
BØRSEN
EU-SPLITTELSE GIVER RISIKO FOR KLIMAFLOP
Under det danske EU-formandskab skal landene blive enige om, hvor meget CO2-udledningerne må være i 2040. Men forhandlingerne bliver komplicerede, og flere lande oplever folkelig modstand mod grøn politik, der kan give højere priser på benzin og mad. (Forside, side 18-19)
DOLLARFALD ER FUNDAMENTAL – IKKE RYGTEDREVET
De seneste dages dollarfald kobles tæt til rygter om, at Trump vil udpege ny centralbankchef. Reelt er der dog langt mere fundamentale kræfter i spil. (Side 4)
PANDORA OG AMAZON AFSLØRER KRIMINELT NETVÆRK
Flere af Pandoras smykker er blevet kopieret og solgt i tusindvis i en sag, der trækker tråde til Kina. (Side 8)
CHEMOMETECS AKTIE ER STEGET 76 PCT.: ANALYTIKER SER KØBSMULIGHED
Aktien i danske Chemometec, der producerer udstyr til at tælle og analysere celler til biotekselskaber, har siden efteråret skruet op for sine forventninger til både omsætning og indtjening tre gange. Analytiker og investor ser sjælden mulighed forude. (Side 10)
LAVESTE LØNSTIGNINGER SIDEN INFLATIONSKRISEN
Forhandlingerne om løn ude i de danske industrivirksomheder sikrer metalarbejderne en fin reallønsfremgang. Samtidig bevares konkurrenceevnen og virksomhederne står stærkt trods geopolitisk uro og handelskrig. (Side 20)
BERLINGSKE BUSINESS
MINISTER KLAPPER I OM TDC-SALG OG POTENTIEL TRUSSEL MOD DEN NATIONALE SIKKERHED
Erhvervsminister Morten Bødskov (S) møder kritik for at mørklægge salget af TDC til en udskældt kapitalfond. På et samråd blev han tydeligt irriteret og ville ikke svare på centrale spørgsmål. Nu skal han i samråd igen. (Forside, side 7)
DSV'S TOPCHEF I SPORLIGHT
Transportgiganten DSV har vadet i succes, men de seneste måneder har den ene negative historie efter den anden ramt virksomheden. Især topchef Jens Lunds voldsomme temperament kritiseres. (Side 4-5)
DAGROFA OG WOLT VIL LEVERE VARER OVERALT I LANDET PÅ 30 MINUTTER
Mens konkurrenterne har brændt fingrene på hjemmelevering, satser dagligvarekæmpen Dagrofa nu stort på hurtig levering af dagligvarer til danske hoveddøre i samarbejde med leveringstjenesten Wolt. (Side 6)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
FLÜGGER-KONCERNEN UNDERSØGES FOR SANKTIONSBRUD
Flügger er under efterforskning af politiet for brud på sanktionerne mod Rusland. Sanktionsbelagt maling fra den danske koncern er blevet solgt i Rusland. Flügger har nu stoppet samarbejdet med distributører i Kasakhstan, Estland, Aserbajdsjan og Kirgisistan (Forside, side 4)
REDNINGSPLAN SKAL SLÅ RING OM DANKORT MIDT I HISTORISK NEDTUR
Dankort er presset som aldrig før af vores mobile betalingsvaner og en massiv vækst i antallet af Visakort og Mastercard. Det skal en ny plan ændre på. (Side 4-5)
KØBENHAVNS LUFTHAVN LUKKER FOR HANEN MED UDSKÆLDT BRÆNDSTOF
Om få dage overgår alt fra plæneklippere til brandbiler i lufthavnen på Amager til fossilfri brændstof. Det er et vigtigt skridt, men ikke endemålet, lyder det fra bæredygtighedschef. (Side 7)
MILLIARDERNE STÅR TIL AT VÆLTE IND – NU VIL ERHVERVSLIVET HAVE SÆNKET SKATTEN
Selskabsskatten skal sænkes, når de mange milliarder fra det svulmende råderum skal bruges, lyder det fra Dansk Erhverv og Dansk Industri. (Side 9)
.\\˙ MarketWire