Netcompany er i mål med opkøb og gør klar til nye forventninger
1/7 08:04
It-selskabet Netcompany er i mål med overtagelsen af SDC, og det baner vejen for nye forventninger, der lægges frem på et senere tidspunkt.
I første omgang lægger Netcompany op til at løfte sløret for, hvilken betydning SDC får for forretningen i 2025. Det vil ske med offentliggørelsen af tallene for andet kvartal, der ventes at være 14. august.
Selskabet holder samtidig fast i de finansielle forventninger for året, som netop gælder for den organiske vækst og dermed ikke påvirkes af det tilkøbte, oplyser Netcompany i en meddelelse.
Senere på året vil Netcompany give indblik i nye langsigtede forventninger, når der 31. oktober afholdes kapitalmarkedsdag. Dagen forinden lægges tallene for tredje kvartal frem, hvor også synergieffekter og transaktionsomkostninger offentliggøres.
Overtagelsen af SDC blev oprindeligt meldt ud i februar og sker til en pris på 1 mia. kr.
Netcompany sigter i 2025 efter en organisk omsætningsvækst på 5-10 pct. og en justeret EBITDA-margin på 16-19 pct. i 2025.
.\\˙ MarketWire