Læger anbefaler øget brug af Novos vægttabsmidler
1/7 10:16
Novo Nordisks indsats for at etablere et nyt globalt marked for vægttabsmedicin til flere milliarder kan snart markere et centralt fremskridt.
Det skriver Finans.
Ifølge et notat fra den britiske storbank HSBC forventes det, at amerikanske diabeteslæger i deres nye retningslinjer senere i år vil anbefale brugen af vægttabsmidlet som Wegovy til forebyggelse af diabetes hos patienter med svær overvægt.
Meldingen kommer i kølvandet på, at amerikanske hjertelæger for nylig anbefalede vægttabsmidlerne som behandling til patienter med hjerteproblemer og svær overvægt. Lægernes tillid til de nye vægttabsmediciner hviler i høj grad på veldokumenterede resultater omkring forebyggelse af følgesygdomme. For eksempel har Novo Nordisk i sine studier påvist positive effekter på nyrer, hjerte, lever og gigt med sine nye behandlinger mod diabetes og vægttab.
Rajesh Kumar, der er analytiker hos HSBC, mener, at udviklingen i Novo Nordisks position på markedet for vægttabsmedicin kan øge lægemiddelproducentens chancer for at etablere et globalt marked for vægttabsmedicin, der estimeres til 120 mia. dollars i årligt salg inden for en årrække.
Novo Nordisks største konkurrent, den amerikanske medicinalvirksomhed Eli Lilly, var aktiv på markedet med sine diabetes- og vægttabsmidler Mounjaro og Zepbound, hvilket blandt andet bidrog til en omsætning på 324 mia. kr. i 2024, mens Novo Nordisk endte 2024 med 290 mia. kr.
.\\˙ MarketWire