Tryg får indledt dækningen hos Berenberg med neutral anbefaling og kursmål på 165 kr.
2/7 07:20
Tryg har fået genoptaget dækningen hos det tyske børshus Berenberg, der har inddraget den nordiske forsikringssektor i sit aktieunivers.
Også finske Sampo, der handles på den danske børs efter opkøbet af Topdanmark, har fået indledt dækningen.
For Tryg genoptages dækningen med et kursmål på 165 kr. og en "hold"-anbefaling.
- Nordiske forsikringsselskaber som Sampo, Tryg og Gjensidige opererer i et disciplineret marked karakteriseret ved høje marginer og lav volatilitet. Gennem strategiske opkøb og udviklende forretningsmodeller har de udviklet store voldgrave omkring deres forretninger, altimens de har positioneret sig til fremtidig vækst, skriver Berenberg.
Om Tryg fremhæves et selskab af høj kvalitet, men også med en rimelig værdiansættelse.
Berenbergs førstevalg er i stedet finske Sampo, der indledes med anbefalingen "køb" og et kursmål på 11,20 euro. Det svarer til cirka 83,56 kr.
- Sampo er vores topvalg, da vi mener, at gruppens markedsledende position og diversificerede landeeksponering kombineret med en bæredygtig vækstprognose afspejler en større præmie sammenlignet med feltet, fremgår det.
Tryg steg tirsdag 0,1 pct. til 163,80 kr., og Sampo øgede 0,9 pct. til 68,02 kr.
.\\˙ MarketWire