Kreditbanken opjusterer forventningerne til 2025
2/7 08:50
Kreditbanken har haft større indtægter på rente- og gebyrposterne i første halvår og opjusterer på den baggrund sine forventninger til hele 2025.
Der ventes nu et resultat før skat på 160-185 mio. kr., oplyser banken i en børsmeddelelse. Tidligere var der ventet 125-150 mio. kr.
Endvidere begrundes opjusteringen med en større vækst og aktivitet end ventet, ligesom at banken har kunnet tilbageføre nedskrivninger i perioden.
I andet halvår ventes indtjeningen dog at vige sammenlignet med årets seks første måneder, oplyses det.
- Det skyldes især en fortsat indsnævring af rentemarginalen, at afkastet fra placering af bankens overskudslikviditet bliver lavere som følge af et lavere gennemsnitligt styringsrenteniveau og et højere niveau for nedskrivninger end i første halvår, skriver banken.
Kreditbanken løfter samtidig lidt af sløret for sit regnskab for første halvår. Her ventes et overskud før skat på 109 mio. kr.
.\\˙ MarketWire