Danske Bank dækker igen Netcompany med "køb" og kursmål på 350 kr.
2/7 09:53
Danske Bank har genoptaget dækningen af aktierne i Netcompany, efter at overtagelsen af datacentralen SDC er faldet på plads.
Banken anbefaler "køb", og kursmålet er 350 kr. - begge dele uændret fra da dækningen ophørte tilbage i januar.
- Vi er fortsat positive over for Netcompanys rejse ind i Europas digitalisering, skriver analytikerne.
Danske Bank vurderer, at opkøbet af SDC har et langsigtet potentiale og en kortsigtet integrationsrisiko.
En aktie i Netcompany koster onsdag formiddag 266,40 kr. - 0,2 pct. mere end tirsdag. I år er aktien dog indtil videre faldet med godt 21 pct.
SDC blev købt i februar for 1 mia. kr. fuldt gældsfinansieret, og købet kom helt i med overtagelsen tirsdag.
.\\˙ MarketWire