Asien: Flere indeks falder fra i dagens asiatiske aktie-steeplechase
3/7 06:32
De asiatiske aktiebørser stritter i forskellige retninger torsdag.
Investorerne forsøger at holde sig på måtten op til dagens vigtige amerikanske jobrapport, der offentliggøres inden den lange weekend i USA, men påvirkningen fra de andre globale markeder - især USA - giver alligevel uánledning til forskelligartede udsving.
Dagens arbejdsmarkedsrapport kan være udslagsgivende for en rentesænkning fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve.
Samtid afventes udfaldet af den igangværende boksekamp i Kongressen i Washington, hvor de republikanske politikere slås om den massive amerikanske skatte- og udgiftspakke.
Der er ellers positive vinde fra USA, da Wall Street lukkede i rekordhøjde, efter at præsident Donald Trump annoncerede indgåelsen af en handelsaftale med Vietnam.
Aftalen sender aktierne på børsen i Ho Chi Mihn City op med 0,4 pct.
Der kan blive tale om flere rekorder på Wall Street torsdag. Futures indikerer en åbning i New York med plusser på omkring 0,1-0,2 pct. senere på dagen.
MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsområdets aktier uden for Japan stiger 0,2 pct.
I Japan holdes Nikkei-indekset i skak af en styrket yen i forhold til dollar. Indekset er så godt som uændret, mens Topix-indekset ligger med med et minus på 0,1 pct.
De kinesiske aktiebørser er også blandede. Kinas blue chips stiger 0,4 pct. , mens Shanghai Composite er så godt som uændret.
Hongkongs Hang Seng-indeks falder til gengæld 1,0 pct. i skuffelse over en meget langsom vækst i aktiviteten i den kinesiske serviceindustri.
De teknologitunge indeks i Taiwan og Sydkorea er positive. Taiex-indekset øger 0,9 pct. og Kospi-indekset stiger 0,8 pct.
I Singapores viger Strait Times-indekset 0,1 pct., og Sydneys ASX 200-indeks står til at lukke med et minus på 0,2 pct.
Indeks | Udvikling (%) |
Nikkei 225 | 0,0 |
Topix | -0,1 |
Hongkongs Hang Seng | -1,0 |
China Shanghai Composite | 0,0 |
China CSI 300 | +0,4 |
Taiwan Taiex | +0,9 |
Sydkoreas Kospi | +0,8 |
Indiens BSE Sensex | n/a |
Singapores STI | -0,1 |
Sydney ASX 200 | -0,2 |
.\\˙ MarketWire