Europa/lukning: Opmuntret af nyt fra USA om handelskrig og jobskabelse
3/7 17:53
De europæiske aktiehandlere var torsdag opmuntret både af en positivt overraskende amerikansk jobrapport og af opløftende nyt fra USA's handelskrig med stort set resten af verden forud for udløbet af toldpausen den 9. juli. Og den gode stemning blev omsat til et plus på 0,5 pct. til 543,76 for det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks.
Det er højeste niveau for indekset siden midten af juni.
Præsident Donald Trump oplyste onsdag aften om en handelsaftale med Vietnam, som betyder, at Washington vil indføre en reduceret told på 20 pct. på mange vietnamesiske eksportvarer. USA ophævede også eksportrestriktionerne for forsendelser til Kina fra udviklere af chipdesign-software og ethanolproducenter, hvilket også understøttede markedsstemningen.
Og torsdag eftermiddag blev det i jobrapporten for juni oplyst, at det blev skab 147.000 nye job uden for landbruget, og at ledigheden faldt til 4,1 pct. fra 4,2 pct. Der var ifølge Bloomberg News ventet en jobskabelse på 106.000 nye job og en stigning i ledigheden til 4,3 pct.
VESTAS I TOPPEN
Selskabsmæssigt var danske Vestas toppen af Stoxx 600-indekset med et plus på 6,9 pct. som reaktion på bedre end frygtet ny lovgivning om vindenergi i USA.
I troppen havde den danske vindmølle selskab af Redcare Pharmacy, som steg 5,2 pct. Den tyske online-medicinforhandler har offentliggjort foreløbig omsætning for andet kvartal, der ligger over sidste års niveau, og dertil har selskabet bekræftet sin prognose for hele året.
I bunden af Stoxx 600-indekset faldt Inficon 2,9 pct. efter at Bank of America, BofA, havde bekræftet anbefalingen "underperform" af aktien. Det sker i forlængelse af, at den amerikanske finansgigant har varslet bekymring for de mellemstore halvlederselskaber på grund af ringere markedsvilkår blandt slutbrugerne.
Nordic Semiconductor faldt 2,1 pct. efter en dobbelt nedgradering til "underperform" fra "køb" hos BofA.
.\\˙ MarketWire