Alm. Brand får løftet kursmålet hos Danske Bank forud for regnskab
4/7 11:44
Alm. Brand Group har fået løftet sit kursmål til 19 kr. fra 18 kr. hos Danske Bank. Det sker forud for regnskabet for andet kvartal. Bankens anbefaling er uændret "køb".
- Alm. Brand vil efter vores mening rapportere et solidt 2. kvartal, skriver analytiker Asbjørn Nicholas Mørk i et notat.
Danske Bank venter, at prisjusteringer og et afdæmpet skadesforløb i kvartalet vil understøtte forsikringsdriften. Desuden forudser banken fortsat kundetilgang til datterselskabet Privatsikring, der omfatter Alm. Brands banksamarbejder.
Alm. Brand-aktien stiger fredag 1,2 pct. til 17,26 kr.
Forsikringskoncernens regnskab for andet kvartal offentliggøres den 16. juli.
.\\˙ MarketWire