Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Joe & the Juice snuser til børsnotering i USA

4/7 12:15

Joe & the Juice kan være på vej på børsen i USA næste år. Det oplyser anonyme kilder til Bloomberg News.

Majoritetsejeren, kapitalfonden General Atlantic, ønsker ikke selv at kommentere oplysningerne. Men Bloomberg erfarer, at General Atlantic er i færd med at se på mulighederne, og at kapitalfonden kan spænde investeringsbanker for vognen allerede senere i år.

Værdiansættelsen af Joe & the Juice ligger ifølge kilderne i størrelsesordenen 2 mia. euro, eller knap 15 mia. kr.

Bloomberg skriver dog også, at intet er besluttet, og at planerne kan ændre sig.

Joe & the Juice havde ved udgangen af i år 397 butikker på verdensplan inklusive franchisebutikker. Juice og sandwichbaren blev stiftet i København i 2002, og er tilstede i 20 lande i Europa, Nordamerika, Mellemøsten og Asien.

Bundlinjen vendte i 2024 til et overskud på 143 mio. kr. efter store underskud de foregående fire år på sammenlagt over 1 mia. kr.

Joe & the Juice omsatte sidste år for 2,8 mia. kr. mod 2,4 mia. kr. i 2023.

.\\˙ MarketWire