Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Shell falder oven på kvartalsopdatering - bekymring af øget olieudbud tynger også

7/7 13:14

Shell falder 2,9 pct. på børsen i London, efter at oliekæmpen er kommet med foreløbig kvartalsopdatering.

Ifølge Bloomberg News hæfter markedet sig særligt ved, at selskabets division for handel med olie- og naturgas har præsteret dårligere i kvartalet og spår en væsentlig nedgang fra første kvartal.

Shells regnskab for andet kvartal offentliggøres den 31. juli.

Ifølge Bloomberg News er analytikere generelt skuffede over opdateringen, som ifølge Jefferies indikerer resultater omkring 10-20 pct. under konsensus.

Også JPMorgan betegner opdateringen som skuffende og vurderer, at analytikerkorpset under et skal sænke forventningerne til resultatet per aktie med et tocifret antal procent.

Britiske Barclays har ifølge Bloomberg skåret sin prognose for Shells driftsresultat i andet kvartal med 30 pct. til 3,7 mia. dollar.

Samtidig er energiaktierne i Stoxx 600-indekset ramt af en svækket oliepris, efter at Opec+ har aftalt at øge olieproduktionen med mere end ventet, hvilket øger bekymringerne for overudbud, skriver Bloomberg News.

I sektoren er blandt andet fald på 1,5 pct. for britiske BP og 1,2 pct. for norske Equinor.

.\\˙ MarketWire