Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Amerikansk Vestas-kunde rygtes at undersøge salg

9/7 13:02

Amerikanske AES Corp., der er kunde hos Vestas og leverer vedvarende energi til teknologigiganter som Microsoft, rygtes at undersøge sine strategiske muligheder, herunder et potentielt salg som følge af overtagelsesinteresse.

Infrastrukturinvestorer som Brookfield Asset Management og Blackrocks Global Infrastructure Partners-enhed, har kigget nærmere på AES, efter at aktien er tæt ved halveret i løbet af de sidste to år, udtaler personer med kendskab til sagen ifølge Bloomberg News.

Med en enterprise værdi - inklusive gæld - på omkring 40 mia. dollar ville et gearet opkøb af AES, der har hovedkvarter i Arlington, Virginia, stadig være blandt de største nogensinde.

AES ejer en flåde af vedvarende energiaktiver, herunder vind og sol, samt to forsyningsselskaber i Indiana og Ohio. Virksomheden sigter mod at levere vedvarende energi til datacentervirksomheder og har indgået aftaler med teknologikunder som Google, Microsoft og Amazon.com.

AES er kunde hos danske Vestas med blandt andet et par store ordrer på henholdsvis 216 MW og 401 MW i december 2022 og 2023.

I onsdagens formarked stiger AES-aktien med 14,6 pct. til 12,69 dollar. Med tirsdagens kurs i 11,07 dollar var markedsværdien på 7,9 mia. dollar efter et fald på 38 pct. over det seneste år.


.\\˙ MarketWire