Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Onsdagens obligationer: Renten dansede på stedet inden centralbankreferat

9/7 17:00

Renten stod stille onsdag, hvor handlerne på den ene side fordøjede de seneste dages toldnyt fra USA, mens de på den anden side ventede på nyt fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation endte uændret i 2,55 pct.

Efter dansk markedslukning blev referatet fra rentemødet i juni i Federal Reserve offentliggjort. Ved mødet fastholdte centralbanken sin rente i 4,25-4,50 pct., og referatet har formentlig kunnet spore markedet mere ind på overvejelserne bag beslutningen, samt hvordan toldpolitikken under USA's præsident, Donald Trump, kan spille ind.

Toldforhandlingerne fyldte også meget i handlernes bevidsthed onsdag, efter at flere lande, heriblandt Sydkorea og Japan, har fået nye toldsatser i USA fra 1. august.

I øjeblikket forhandler EU og Trump-administrationen ihærdigt for at undgå en toldkrig, og en aftale kan falde på plads "inden for de kommende dage", fortalte Maros Sefcovic, der er EU-Kommissionens chefforhandler på aftalen.

Et enkelt nøgletal blev det også blevet til onsdag. Fra Danmark kom der nyt om betalingsbalancen i maj, der faldt 1,6 mia. kr. til 28,3 mia. kr. som følge af en stigning i importen og et fald i eksporten.

.\\˙ MarketWire