Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

USA/lukning: Faldt fra rekorder efter Trumps toldtrusler - Nvidia steg igen

14/7 06:32

Efter torsdagens lukkerekorder til både S&P 500 og Nasdaq gik det den anden vej fredag i kølvandet af, at USA's præsident, Donald Trump, torsdag aften truede med importtold på 35 pct. til Canada, mens han på tv-stationen NBC også talte om at sætte basistolden på alle andre lande op til 15-20 pct.

Og der er næppe udsigt til bedring mandag, efter at Trump igen har haft toldpisken fremme og annonceret 30 pct. told på EU og Mexico. Markedet kvitterer med fald i de amerikanske aktiefutures på 0,5 pct. mandag morgen.

Mere told er lig med mere inflation i investorernes øjne, om end Det Hvide Hus mener det modsatte, og derfor blev markedsrenterne presset opad fredag, mens der også var et løft til olieprisen, fordi der blev spekuleret i, at USA nu vil sanktionere russisk eksport.

Trods de mange negative nyheder fredag var Nvidia ikke til at stoppe. Torsdag blev det til endnu en rekord, mens chipkæmpen også som det første selskab lukkede med en markedsværdi over 4000 mia. dollar, og fredag ser blev det altså til endnu mere.

Det brede S&P 500-indeks faldt med 0,3 pct. og sluttede dermed ugen i minus med 0,3 pct., mens Dow Jones satte sig 0,6 pct., og Nasdaq tabte med 0,2 pct.

- Aktiemarkedet kigger nedad på grund af præsident Trumps mere høgeagtige position på told, siger Matt Maley, chefstrateg hos Miller Tabak + Co., til Bloomberg News.

- Med overkøbte og meget dyre aktier, er markedet modent for tilbagefald.

FORTSÆTTER OPAD

I S&P 500 var det energiaktierne, der klarede sig bedst med et plus på 0,5 pct., da olieprisen vandt 3,1 pct. Det var blandt andet olieservicenavne som Halliburton og Baker Hughes, der blev løftet med 4,2 og 2,5 pct., mens de store producenter, Exxon Mobil og Chevron, nøjedes med stigninger på 0,4 og 0,7 pct.

Samtidig var der fredag plus på 0,3 pct. til cyklisk forbrug.

I den anden ende tyngede finansaktierne med et fald på 1,0 pct., ligesom sundhed mistede 0,9 pct.

Det var blandt andet chipaktierne, der løftede med et plus til Nvidia på 0,5 pct., så markedsværdien sluttede ugen i 4024 mia. dollar. Lillebror Broadcom, der af mange ses som en kandidat til at erstatte Tesla i "Magnificent Seven", satte sig dog med 0,4 pct., mens Micron Technology og Advanced Micro Devices derimod steg 1,2 og 1,6 pct.

Texas Instruments fik derimod ikke megen gavn af en købsanbefaling fra TD Cowen, da aktien blot steg 0,7 pct.

Ligeledes inden for it tabte Apple 0,6 pct. trods en artikel torsdag aften om, at selskabet udover sin normale lanceringscyklus, herunder typisk med ny iPhone, i efteråret også vil lancere en række nye produkter i første halvdel af 2026 for blandt at andet at sikre en mere stabil indtægtsudvikling.

SER NU POSITIV VÆKST

I cyklisk forbrug vendte Tesla, der har åbnet sit første showroom i Indien, et minus til plus 1,2 pct, mens Amazon på bagkant af sit årlige storudsalg, prime Day, som nu varer fire dage, vandt 1,2 pct. til 225,02 dollar, da Morgan Stanley løftede sit kursmål for aktien fra 250 til 300 dollar, fordi investeringsbanken ser øget cloud-vækst.

I kommunikationsservice, der mistede 0,2 pct., faldt Meta Platforms derimod tilbage med 1,3 pct., mens Alphabet gik frem med 1,5 pct.

Uden for hovedindekset, S&P 500, sprang Levi Strauss & Co. op med 11,3 pct. Tøjkoncernen opjusterede nemlig forventningerne til omsætningen og ser nu en vækst på 1-2 pct. mod førhen et fald på 1-2 pct.

.\\˙ MarketWire