Pandora vil have DI-topchef Lars Sandahl Sørensen i bestyrelsen
14/7 12:23

Pandora vil have DI-topchef Lars Sandahl Sørensen i bestyrelsen.
Det oplyser smykkeselskabet i en meddelelse, hvor der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling.
Ifølge bestyrelsesformand Peter Ruzicka vil det nye bestyrelsesmedlem kunne bidrage med stor værdi til Pandora:
- Han har en stærk baggrund som leder og har konstant leveret resultater i komplekse og konkurrencedrevne omgivelser. Som CEO for DI er han en nøglespiller i det politiske miljø både på dansk og på EU-plan, siger bestyrelsesformanden.
Efter planen afholdes den 14. august i år. Samtidig fremgår det, at den nuværende næstformand Christian Frigast ikke vil genopstille ved generalforsamlingen i 2026.
Frigast har en lang historie sammen med Pandora. I 2008 var han med til at købe 60 pct. af smykkeselskabet via kapitalfonden Axcel, hvor han var partner - og to år efter blev Pandora børsnoteret. Han har siddet i bestyrelsen i 15 år som næstformand.
- Efter 15 år .... har jeg besluttet mig for at træde tilbage. Det har været dejligt at kunne bidrage til selskabets strategiske vej gennem nogle af de mest definerende år i Pandoras historie, siger han.
.\\˙ MarketWire