Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Amerikansk håndkøbsmedicinkæmpe får ny direktør - aktien stiger

14/7 13:23

Amerikanske Kenvue, der i 2023 blev udskilt af den amerikanske medicinal- og forbrugersundhedsgigant Johnson & Johnson, har fået ny midlertidig direktør.

Det er Kirk Perry, der skal håndtere kæmpen på markedet for håndkøbsmedicin, skriver Bloomberg News. Han afløser Thibaut Mongon, der er trådt tilbage som både chef og bestyrelsesmedlem.

Kirk Perry har tidligere været chef for Circana, som udbyder dataanalyser, og haft ledende stillinger hos Google og Procter & Gamble, oplyser Reuters.

Kenvue, der ejer mærker som smertestilleren Tylenol, hudplejeserien Neutrogena og mundhygiejneprodukterne Listerine, er i fuld gang med at udarbejde en ny strategi.

Udover nyheden om den nye topchef er Kenvue kommet med foreløbige tal for andet kvartal, der viser, at nettosalget er faldet 4 pct., og at den organiske salgsvækst er gået 4,2 pct. tilbage.

Investorerne ser dog umiddelbart ud til at have tiltro til skiftet. Aktien stiger 3,8 pct. i det amerikanske formarked.

.\\˙ MarketWire