Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

EU søger mod Asien for tættere handelsrelationer

14/7 15:09

Den globale handelkrig, som den amerikanske præsident, Donald Trump, har skudt i gang, får nu EU til at se andre steder hen for tættere handelsrelationer.

Ifølge Teresa Ribera, der er ledende næstformand i EU-Kommissionen med ansvar for konkurrence, er det nødvendigt for EU at undersøge, hvor langt man kan komme med lande som Indien samt andre i Asien-Stillehavsområdet.

Det skriver Bloomberg News.

- Eksempelvis er de fortsatte samtaler med Indien meget vigtige, siger hun og refererer til frihandelsaftaler med inderne, som ventes færdigforhandlet inden udgangen af 2025.

EU forbereder sig på at få aftaler i stand med andre lande, der også er blevet ramt af den amerikanske toldhammer. Kommissæren er lige nu i Beijing til en todages klimakonference - og her er fokus på samtaler med kinesiske embedsmænd inklusive den kinesiske vicepremierminister, Ding Xuexiang.

- Vi er nødt til at fortsætte med at arbejde på at opbygge modstandsdygtighed og partnerskaber med andre allierede i verden, som også er åbne og villige til at følge reglerne. Det vil betyde fredelig og fair handel, siger Teresa Ribera.

.\\˙ MarketWire