Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ørsted-aktie stryger op efter højere anbefaling

15/7 09:24

Ørsted-aktien stiger solidt tirsdag, hvor en højere anbefaling hos Morgan Stanley luner.

Kort efter åbningen ligger aktien 6 pct. højere i 293,20 kr., hvilket giver en placering i toppen af C25-indekset.

Anbefalingen af aktien i Ørsted blev sendt mandag hævet til positive "overvægt" fra neutrale "ligevægt" af den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley, fremgår det af Bloomberg.

Kursmålet for aktien er sideløbende blevet løftet omtrent 6 pct. til 360 kr. fra førhen 340 kr. analytiker Rob Pulleyn.

Det nye kursmål indikerer et potentiale på 30 pct. i forhold til lukkekursen mandag, da aktien faldt 0,8 pct. til 276,5 kr. Før mandagens løftede anbefaling havde Morgan Stanley været neutral på aktien i Ørsted siden december 2024.

Der er registreret 34 finanshuses anbefalinger af aktien i Ørsted, ifølge Bloomberg News. Heraf er syv positive, 23 er neutrale, og fire er negative.

Det gennemsnitlige kursmål er samtidig på 303 kr., hvilket peger i retning af et kurspotentiale på knap 10 pct.

.\\˙ MarketWire