Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Internationale aviser med GrabAGun, Estée Lauder og Diageo

17/7 06:22

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

VON DER LEYEN ØDELÆGGER EU-BUDGETFORSLAG MED KAOTISK INTERN SLÅSKAMP

EU-kommissionsformand Ursula von der Leyens plan for EU's største budget nogensinde har skabt ramaskrig i Europa-Kommissionen, hvor kolleger advarer om, at præsidentens ultracentraliserede stil allerede har kompromitteret kravet om 2000 mia. euro. Udkastet til budgetplanen for 2028-2034 har mødt en sjælden intern modstand, der har tvunget betydelige indrømmelser igennem. (VON DER LEYEN BOTCHES €2TN EU BUDGET PROPOSAL WITH CHAOTIC INFIGHTING)

”VÅBNENES AMAZON” STØTTET AF DONALD TRUMP JR. DYKKEDE KRAFTIGT I MARKEDSDEBUT

Aktier i en online våbenforhandleren GrabAGun, der støttes af Donald Trump Jr., faldt i en volatil markedsdebut, da investorer evaluerede det seneste tiltag fra den amerikanske præsidents søn i den såkaldte anti-woke-økonomi. GrabAGun fusionerede tidligere på ugen med et tomt børsselskab på New York Stock Exchange og ved debuten onsdag faldt aktien kraftigt og sluttede dagen med et fald på næsten 24 pct. (‘AMAZON OF GUNS’ BACKED BY DONALD TRUMP JR SINKS ON STOCK MARKET DEBUT)

DONALD TRUMP FÅR COCA-COLA TIL AT BRUGE RØRSUKKER I AMERIKANSK PRODUKTION

Præsident Donald Trump har fået Coca-Cola til at indvillige i at bruge rørsukker i produktionen i USA, fram for den årtier lange brug af majssirup med højt fruktoseindhold. På sociale medier skrev Trump onsdag, at han havde talt med Coca-Cola om "at bruge ÆGTE rørsukker i Coca-Cola i USA, og at de har indvilliget i at gøre det". (DONALD TRUMP SAYS COCA-COLA WILL USE CANE SUGAR IN US PRODUCTION OF COKE)


WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

TRUMP BENÆGTER AT PLANLÆGGE FORSØG PÅ AT FYRE CENTRALBANKCHEF POWELL

Præsident Trump benægter, at han har planlagt et forsøg på at fyre chefen for Federal Reserve, Jerome Powell, efter at have spurgt republikanske lovgivere under et lukket møde om, hvorvidt han skulle afsætte ham. (TRUMP DENIES HE IS PLANNING TO ATTEMPT TO FIRE FED CHAIR POWELL)

NATIONALE SIKKERHEDSBEKYMRINGER BREMSER TRUMPS CHIP-AFTALE MED DE FORENEDE ARABISKE EMIRATER

Bekymringer om national sikkerhed sætter en stopper for Trumps chipaftale, der ville åbne døren for, at De Forenede Arabiske Emirater kan købe Nvidias banebrydende kunstig intelligens-chips på grund af bekymringer om national sikkerhed. Chipdesigneren Nvidia så ellers frem til salget. (NATIONAL-SECURITY CONCERNS TIE UP TRUMP’S U.A.E. CHIPS DEAL)

ESTÉE LAUDER TAGER ENDELIGT SKRIDT TIL AT NÅ UD TIL KUNDER ONLINE

Estée Lauder har været sent ude til gå ind i online detailhandel, men nu lanceres et digitalt initiativ under den nye administrerende direktør for at vende et årelangt vigende salg. Nu skal en modernisering møde kunderne, hvor de er – hvilket i stigende grad er online. Virksomhedens aktiekurs er styrtdykket i de seneste par år, delvist ramt af et fald i det kinesiske forbrug. (ESTÉE LAUDER, A LATE DIGITAL ADOPTER, MAKES NEW PUSH TO REACH SHOPPERS ONLINE)

THE NEW YORK TIMES (NYT.COM)

AMERIKANERES PROTEINBESÆTTELSE FORANDRER MEJERIINDUSTRIEN

Det flydende biprodukt fra ostefremstilling, valle, blev engang betragtet som affaldsprodukt. Nu er det en nøgleingrediens i proteinpulver, som Ozempic-brugere og fitnessfreaks indtager i stadig større mængder. (AMERICA’S PROTEIN OBSESSION IS TRANSFORMING THE DAIRY INDUSTRY)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

TRUMP TRUER MED TOLD PÅ STORE FARMACEUTISKE VIRKSOMHEDER I SLUTNINGEN AF MÅNEDEN

Præsident Trump truer med at indføre told på lægemidler allerede i slutningen af måneden, da han øger presset på store farmaceutiske virksomheder for at flytte produktion og investeringer til USA. (TRUMP THREATENS TARIFFS ON BIG PHARMA ‘AT THE END OF THE MONTH’)


THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/UK/BUSINESS)

DIAGEOS TOPCHEF TRÆDER TILBAGE EFTER FIRMAETS RINGE PRÆSTATION

Diageo, der står bag mærker som Guinness og Johnnie Walker, skal finde en erstatning for den hårdt pressede topchef, der er trådt tilbage "efter gensidig aftale". Debra Crews exit kommer efter en lang periode med stigende investor-utilfredshed med virksomhedens ringe præstationer. (DIAGEO CEO STEPS DOWN AFTER DRINK FIRM’S LACKLUSTRE PERFORMANCE)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

BAYER FORLÆNGER KONTRAKT MED TOPCHEF

Bestyrelsen for det DAX-noterede selskab Bayer har forlænget kontrakten med administrerende direktør Bill Anderson før tid. Virksomheden er midt i en større omstrukturering. Men der er stadig meget at gøre. (VERTRAG VON BAYER-CHEF ANDERSON VERLÄNGERT)

HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)

EPSTEIN-AFFÆREN TRUER MED AT SENDE TRUMP PÅ GLATIS – NU VENDER SELV MAGA SIG IMOD HAM

Kontroversen omkring håndteringen af den dømte sexforbryder Jeffrey Epsteins dokumenter sætter USA's præsident Donald Trump under stigende pres fra egne medlemmer i MAGA-bevægelsen. Nu opfordrer selv lederen af det republikanske parti i Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, til frigivelse af de klassificerede dokumenter. Men den amerikanske regering er fast besluttet på at forhindre, at det sker. (EPSTEIN-AFFÄRE DROHT TRUMP ZU ENTGLEITEN – JETZT WENDET SICH SOGAR MAGA GEGEN IHN)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

'VERDENSKLASSE' AI-STARTUP'EN MINIMAX PLANLÆGGER BØRSNOTERING

Kunstig intelligens (AI)-startuper MiniMax, der hyldes af Nvidias Huang Jensen og støttes af de to kineiske teknologi giganter Alibaba Group og Tencent Holdings, har i al fortrolighed ansøgt om en børsnotering i Hongkong. China International Capital Corporation og UBS står bag introduktionen, der ventes at rejse 510-637 mio. dollar. (MINIMAX, THE ‘WORLD-CLASS’ AI START-UP LAUDED BY NVIDIA’S HUANG, PLANS IPO)

.\\˙ MarketWire