Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torsdagens aviser med Alm. Brand, Novo Nordisk, og TDC

17/7 06:22

BØRSEN

VON DER LEYEN ØNSKER 2000 MIA. EURO TIL EU

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har præsenteret et historisk højt EU-budget for perioden 2028-2034. Det er nødvendigt, for det er Europas allerstørste udfordringer, herunder forsvar, klimaforandringer og handelskrig, som budgetforøgelsen skal tackle. (Forside, side 4)

USA SKOVLER MILLIARDER IND I TOLD

Siden Donald Trump startede handelskrigen for fire måneder siden, har USA hevet milliarder af dollar ind i toldindtægter, mens store dele af verden holder igen med modsvar. (Side 2)

TDC VAR DANMARKS NÆSTSTØRSTE SELSKAB – SÅ SUGEDE KAPITALFONDE MILLIARDER UD

TDC var engang Danmarks næststørste selskab. Nu er det nr. 54 og samtidig et af Europas mest forgældede teleselskaber. TDC har været et dyrt bekendtskab for de nuværende ejere, mens tidligere ejere spandt guld på at gøre selskabet markant mindre. (Side 6-7)

ALM. BRAND FANDT DET NØDVENDIGT AT HÆVE PRISERNE

Det går bedre end ventet i et af landets største forsikringsselskaber, Alm. Brand, hvor både flere kunder og prisstigninger har bidraget til væksten. (Side 8)

SAXO BANK TROR AI VIL SKILLE FÅRENE FRA BUKKENE PÅ FÅ ÅR

Topchefen i Saxo Bank, Kim Fournais, priser AI for at hjælpe med at effektivisere, men påpeger også flere bagsider af teknologien. (Side 12)

PANDEMIENS AKTIERAKETTER ER BRÆNDT UD – MEN IKKE NETFLIX

Vores digitale vaner ændrede sig markant under coronanedlukningen, og det satte sig i techaktier som Zoom og teledoc Health. Mange aktieraketter fra pandemien er siden brændt ud, mens aktien i r Netflix er braget frem med 286 pct. (Side 14)

BERLINGSKE BUSINESS

TRUMPS TOLDMUR VIRKER EFTER HENSIGTEN: PENGENE FOSSER IND I STATSKASSEN

Om mindre end to uger udløber Trumps selverklærede deadline for handelsforhandlingerne. Så træder de højere toldsatser i kraft. Selvom handelsaftalerne er udeblevet, har Trumps mange toldtiltag allerede sat markante spor i de amerikanske statsfinanser. For toldpengene fosser ind i statskassen. (Forside, side 6-7)

JPMORGAN-TOPCHEF ADVARER DONALD TRUMP: LEG IKKE MED FEDERAL RESERVE

JP Morgans topchef Janie Diman advarer præsident Trump: Kritik af centralbanken kan få den stik modsatte effekt. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

NOVO NORDISKS NYE KUNDEGRUPPE I USA HAR ET STORT POTENTIALE

Der er stort potentiale i Novo Nordisks nye kundegruppe i USA, mener en investor, som venter, at segmentet med selvbetalende patienter kan vokse til det største i markedet. (Forside, side 5)

LEGO HAR KASTET MILLIONER EFTER LOVENDE KLIMATEKNOLOGI, MEN EFFEKTEN UDEBLIVER

Climeworks' CO2- støvsuger er udpeget som et vigtigt våben i kampen mod klimaforandringerne. Men støvsugeren har foreløbig kun indfanget en brøkdel af det ventede. (Side 8-9)

.\\˙ MarketWire