Den amerikanske præsident, Donald Trump, har onsdag ganske vist sagt, at det er "højst usandsynligt", at han vil fyre centralbankchef Jerome Powell, efter at New York Times ellers havde skrevet, at Det Hvide Hus havde udarbejdet en fyreseddel og rundsendt den blandt republikanere i Repræsentanternes Hus.

Ikke desto mindre er luften tyk af spekulationer om, at Donald Trump ikke blot vil vente og lade uret tælle ned til, at Federal Reserves chefs formandsperiode udløber den 6. februar 2026. På grund af præsidentens gentagne kritik af pengepolitikken med den igennem 2025 stadig uændrede rente og senest også Powells ansvar for håndtering af økonomien i renovationen af centralbankens hovedsæde til 2,5 mia. dollar.

Skulle Trump dog vælge at skride til handling, ville det være "meget kritisk" og stærkt bekymrende", mener Mikael Olai Milhøj, chefstrateg hos Sterna Capital Partners.

- Der er mange ubekendte faktorer, hvis Trump rent faktisk ender med at fyre Powell, da det er uden fortilfælde. Det gælder både i forhold til markedsreaktionen, den amerikanske centralbanks pengepolitiske manøvrerum og de langsigtede konsekvenser, hedder det i en kommentar fra Mikael Olai Milhøj.

Han peger på, at det aldrig tidligere er sket, at en centralbankchef i USA er blevet fyret, ligesom det er uvist, om en afskedigelse vil blive bragt for domstolene og dermed måske slet ikke ville blive effektueret.

Samtidig peger han på, at en fyring af Jerome Powell ikke ville ændre på balancen i ledelsesgruppen i banken, som består af syv styrerådsmedlemmer og 12 direktør for de regionale distrikter under banken.

- Det er rigtigt, at en fyring af Powell ikke umiddelbart vil ændre, hvad flertallet af den amerikanske centralbanks pengepolitiske komite mener om den økonomiske udvikling og inflationen, men hvis Trump kan fyre Powell, kan han vel også forsøge med at fyre de resterende medlemmer. Derfor kan man også godt spinne en historie om, at Trump er ved at overtage styringen af centralbanken.

- Det er i min optik meget kritisk og stærkt bekymrende, hvis Trump ender med at fyre Powell.

Ligesom frihandel er uafhængige centralbanker en hjørnesten i markedsøkonomien, påpeges det fra Sterna Capital.

Chefstrategen henviser samtidig til historien for at forklare, hvorfor uafhængighed er vigtigt. OP gennem 1960'erne og 1970'erne var der ikke den samme afstand mellem pengepolitikken og finanspolitikken, og det var med til at skabe den alt for høje inflation, der dengang var i mange år.

- Belært af erfaringer ved vi, at hvis der er et for tæt forhold mellem centralbanken og politikerne, så ender pengepolitikken med ikke at være afstemt den økonomiske situation og dermed være inflationær over tid.

- Der er nemlig stor forskel på, hvad der er godt ud fra et politisk og økonomisk perspektiv. Politikere har en tendens til at ønske høj popularitet og øge sandsynligheden for genvalg, hvilket lavere renter kan hjælpe med, mens en uafhængig centralbank, der ikke er påvirket af politiske interesser, kan styre økonomien ud fra, hvad der sikrer økonomisk stabilitet over tid, lyder det fra Sterna Capitals Mikael Olai Milhøj.

I 1981'erne kurerede Federal Reserves daværende formand, Paul Volcker, årtiers forhøjede inflation med markante renteforhøjelser, helt op i 20 pct., fordi tidligere topchefer ikke havde grebet, hvilket endte med at ramme den økonomiske vækst ganske negativt.

Da artiklen fra New York Times kom frem onsdag, var den indledende reaktion da også også aktiefald og rentestigninger, indtil Donald Trumps afvisning.

Investorerne er dog allerede begyndt at sikre sig mod risikoen for mere langsigtet inflation, hvis der skulle komme en mere lempelig centralbankchef, da de lange renter er blevet handlet i vejret. Den tiårige rente ligger i 4,45 pct. tæt på årets højeste, mens den på et tidspunkt tidligere i år var i 3,99 pct., mens den 30-årige statsrente igen tirsdag kravlede over 5,00 pct.

Hvis investorerne ser en risiko for, at centralbankens uafhængighed indskrænkes, vil de typisk sælge ud af særligt de lange statsobligationer, da risikoen her er størst.

Det vil alt andet lige presse obligationskurserne ned og i sin tur de effektive renter op.

Et andet mål, den såkaldte løbetidspræmie, den ekstra rentepræmie, investorerne kræver for at investere i langsigtede statsobligationer i forhold til pengemarkedet, de tiårige, lå i juni ifølge Federal Reserve Bank og New York også i 0,641 pct.point, hvilket er i nærheden af det højeste niveau siden 2014. Præmien har samtidig været negativ i de meste af perioden siden 2016, men den begyndte at stige, da Donald Trump igen i meningsmålingerne begyndte at ligne en favorit til præsidentvalget i 2024.

.\\˙ MarketWire