Asien: Tokyo står uden for ellers positiv region
18/7 06:43
De asiatiske aktier uden for Japan handles højere fredag, da fortsat stærke amerikanske økonomiske data og robust virksomhedsindtjening opvejer de ellers dominerende bekymringer om toldsatser.
Men de japanske investorer holder sig på måtten forud for den japanske overhusvalg, der finder sted søndag.
Det er især den potentielle effekt på den japanske valuta, der får markedsdeltagerne til at stoppe op.
- Yen kan vende den seneste svækkelse, hvis den regerende koalition vinder og er i stand til at gøre hurtige fremskridt med en handelsaftale med Trump, siger chefstrateg Jayati Bharadwaj fra TD Securities til Reuters.
Nikkei-indekset falder 0,2 pct., mens Topix-indekset viger 0,1 pct.
I Taiwan er der fortsat gang i de teknologitunge aktier. Halvlederkoncernen TSMC, der er verdens største producent af avancerede AI-chips, stiger 2,2 pct. efter gårsdagens offentliggørelse af et rekordstort kvartalsoverskud.
Taeix-indekset stiger 0,9 pct., og det er med til at trække MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavs-aktier uden for Japan op med 0,8 pct. Indekset er nu på det højeste niveau siden 2021.
De amerikanske futures peger samtidig nordpå med stigninger på 0,1-0,2 pct.
I Hongkong ligger Hang Seng-indekset med et plus på 0,7 pct., og der er også positive indeks på fastlandet, hvor det kinesiske "blue chip"-indeks CSI 300-indeks øger 0,5 pct., og Shanghai Composite stiger 0,3 pct.
Sydkoreas Kospi-indeks er "the odd one out" med et fald på 0,5 pct., mens Singapores Strait Times-indekset øger med samme cifre.
Sydneys ASX 200-indeks er lukker med et plus på 1,5 pct.
Indeks | Udvikling (%) |
Nikkei 225 | -0,2 |
Topix | -0,1 |
Hongkongs Hang Seng | +0,7 |
China Shanghai Composite | +0,3 |
China CSI 300 | +0,5 |
Taiwan Taiex | +0,9 |
Sydkoreas Kospi | -0,5 |
Indiens BSE Sensex | -0,4 |
Singapores STI | +0,5 |
Sydney ASX 200 | +1,5 |
.\\˙ MarketWire