Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/middag: Let stigende renter trukket af klar aktieoptimisme

18/7 12:06

De danske statsrenter noterer sig fredag lette stigninger, idet investorerne fokuserer pengene omkring aktiemarkedet, der er præget af optimisme og klare stigninger.

Det fjerner også nogle af pengene fra den relative sikkerhed i statspapirerne, hvilket fører til faldende kurser og stigende renter.

Renten på den toneangivende tiårige statsobligation herhjemme stiger ved middagstid med 2 basispoint til 2,56 pct.

Med til at give optimisme på de finansielle markeder er både pæne nøgletal og flotte regnskaber fra USA, der torsdag betød rekorder på Wall Street, og samtidig er der stadig en vis optimisme omkring, at også EU og USA vil nå i mål med en handelsaftale, inden toldkrigen igen får lov at eskalere.

Nøgletalsmæssigt er der ikke meget at fokusere på for investorerne fredag. Fra Tyskland er der dog fra morgenstunden landet tal for producentpriserne i juni.

De steg med 0,1 pct. sammenlignet med måneden før og faldt 1,3 pct. i forhold til samme måned året forinden - begge dele helt på linje med økonomernes forventninger, ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Senere på dagen venter der tal for det påbegyndte boligbyggeri i USA i juni samt en foreløbig opgørelse af forbrugertillidsindekset fra University of Michigan for juli. Her venter økonomerne en fremgang til 61,5 fra 60,7 i juni.

.\\˙ MarketWire