Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Netflix får en dukkert trods opjustering og stærkt tredje kvartal

18/7 16:05

End ikke en opjustering og et kvartal over forventning kunne tilfredsstille Netflix' investorer, der fredag sender aktien godt ned efter gårsdagens kvartalsrapport i eftermarkedet.

Her leverede streaminggiganten ikke bare over forventning med regnskabet, men også en opjustering af årets forventninger.

Alligevel sendes aktien ned med 4,6 pct. til 1215,27 dollar.

Forventningerne var da også skruet helt op forud for regnskabet.

Analytiker Daniel Morgan fra Synovus Trust påpegede før offentliggørelsen, at der ikke var "meget plads til fejl", da aktien var "prissat til perfektion".

Hos Citi bemærker man efter regnskabet, at aktien "har brug for en slapper".

Op til regnskabet var aktien da også mere eller mindre fordoblet på et år fra en kurs på 633,34 dollar til 1250,31 dollar.

Netflix' forventninger til 2024/25 er nu en omsætning på 44,8-45,2 mia. dollar mod tidligere 43,5-44,5 mia. dollar. Forventningen i markedet var en omsætning på 44,6 mia. dollar ifølge Bloomberg News.

Tredje kvartal bød på en omsætning på 11,5 mia. dollar mod ventet 11,3 mia. dollar og en indtjening per aktie på 6,87 dollar mod konsensus om 6,70 dollar.

.\\˙ MarketWire