Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/middag: Rentero mens investorerne ser frem mod makrotung torsdag

22/7 12:23

Mandagens klare rentefald på det danske obligationsmarked er tirsdag blevet byttet ud med fuldstændig vindstilhed i et sommerferiepræget marked, der venter på tungere nyt fra makrofronten senere på ugen.

Over middag er renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation fuldstændig uændret 2,48 pct., der blev facit mandag oven på et klart rentefald på 8 basispoint.

Tirsdag er der ingen nøgletal i kalenderen, men til gengæld kan investorerne afvente nyt fra chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, der holder åbningstalen ved en konference med fokus på kapitalkrav til bankerne.

Det sker ifølge planen klokken 14.30 dansk tid, og allerede en time inden da lader Michelle Bowman, der er medlem af Federal Reserves ledelse, sig interviewe hos tv-kanalen CNBC.

Fokus for investorerne omkring det danske obligationsmarked ligger dog formentlig i høj grad senere på ugen, når der torsdag offentliggøres foreløbige PMI-tal for juli fra både eurozonen og USA, ligesom Den Europæiske Centralbank (ECB) holder rentemøde.

I forbindelse med sidstnævnte ventes alle ledende rentesatser fastholdt efter otte lempelser på stribe, men markedet vil være meget interesseret i at høre vurderingerne fra centralbanktoppen.

.\\˙ MarketWire