Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Coca-Cola sælger for mere og ser kunder skylle højere priser ned

22/7 14:02

Prisen på Coca-Cola er blevet højere, men det er ikke nok til at holde kunderne væk.

I stedet sluger de prisstigningerne og har hjulpet til en løftet omsætning for den amerikanske drikkevareproducent, skriver Bloomberg News.

Den sammenlignelige indtjening per aktie endte på 87 cent per aktie, hvor der var ventet 83 cent per aktie, viser estimater fra Bloomberg.

Den samlede omsætning løb op i 12,5 mia. dollar efter en organisk fremgang på 5 pct., som var højere end det ventede løft på 4,5 pct.

For hele året har Coca-Cola skrællet bunden af forventningerne og sigter nu efter en vækst i det sammenlignelige salg på 3 pct. mod tidligere 2-3 pct.

Den organiske omsætning ventes uændret at stige 5-6 pct., hvor estimatet lyder på 5,7 pct.

Coca-Cola forventer desuden til efteråret at være klar med en cola-variant på rørsukker i stedet for majssirup. Det sker efter pres fra præsident Donald Trump.

Aktien falder 0,5 pct. i formarkedet efter oprindeligt at stige umiddelbart efter offentliggørelsen af regnskabet.

.\\˙ MarketWire