American Airlines i turbulens på aktiemarkedet efter skuffende prognose
24/7 13:32
Et egentlig solidt andet kvartal rent indtjeningsmæssigt for det amerikanske luftfartsselskab American Airlines bliver torsdag overskygget af knap så imponerende udsigter for resten af året.
American Airlines har nemlig igen indført finansielle forventninger, efter at de tidligere på året blev suspenderet, men det nye spænd er så bredt, at det på midtpunktet skuffer en del i forhold til konsensus blandt analytikerne.
Luftfartsselskabet ser således et justeret resultat per aktie på minus 0,20 dollar til plus 0,80 dollar. Det vil altså sige et midtpunkt på 0,30 dollar, mens konsensus blandt analytikerne på forhånd var 0,72 dollar ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.
I andet kvartal isoleret set var den justerede indtjening per aktie ellers solid - på 0,95 dollar mod analytikerforventningen 0,75 dollar.
American Airlines-aktien falder efter regnskabet med 4,5 pct. til 12,11 dollar.
.\\˙ MarketWire