Bavarian bekræfter interesse for overtagelse
24/7 16:04
Bavarian Nordic bekræfter, at der er samtaler i gang om en mulig overtagelse af selskabet. Det er de to investeringsselskaber Nordic Capital og Permira, der har vist interesse for selskabet.
Det fremgår af en børsmeddelelse torsdag eftermiddag, efter at Bloomberg News kort forinden berettede om opkøbsinteressen.
Der er ikke garanteret, at der lander et bud eller en aftale, lyder det videre.
Historien sendte Bavarian-aktien på himmelflugt med 16,3 pct. til 223,90 kr., inden at handlen blev suspenderet "på grund af manglende offentliggørelse af intern viden om udstederen eller det finansielle instrument", skrev Nasdaq Copenhagen i en meddelelse.
.\\˙ MarketWire
