Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Decker banker vækstforventningerne på plads og topper S&P 500

25/7 16:38

Decker Outdoors stiger mest af alle i torsdagens S&P 500-indeks med et plus på hele 13,7 pct.

Kurshoppet følger i kølvandet af en bedre end ventet salgsvækst af udendørsbeklædning, det vil sige tøj og sko, i koncernens første kvartal. Omsætningen steg nemlig med 17 pct. til 965 mio. dollar mod ventede 901 mio. dollar, eller mod en forudsigelse om en vækst på godt 9 pct.

Bedst gik det for løbeskomærket Hoka, der så en stigning i afsætningen på 20 pct. til 653 mio. dollar, mens UGG, som gør sig inden for luksusudendørstøj voksede med 19 pct. til 265 mio. dollar. Til sammenligning havde analytikerne her ifølge Bloomberg News ventet salg på respektive 611 og 237 mio. dollar.

Det justerede nettoresultat blev på 139 mio. dollar mod et bud på Wall Street på 103 mio. dollar, og derfor landede det justerede overskud per aktie i 0,93 dollar, sammenlignet med 0,75 dollar et år tidligere, og mod et konsensusestimat på 0,67 dollar, ifølge Bloomberg News.

- Hoka og UGG overgik vores forventninger for første kvartal, med robust vækst, der leverede solide resultater til at begynde regnskabsåret 2025/26, udtaler topchef Stefano Caroti i regnskabet.

- Selv om usikkerheden stadig er høj i det globale handelsmiljø, har vores tillid til vores mærker ikke ændret sig, og de langsigtede muligheder foran os er betydelige.

Decker Outdoors prognose lyder for andet kvartal på et salg på 1,38-1,42 mia. dollar, og midtpunktet af det er bullseye i forhold til Wall Streets konsensus på 1,40 mia. dollar.

.\\˙ MarketWire