Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Donald Trump melder om "50/50" sandsynlighed for handelsaftale med EU

25/7 17:10

Den amerikanske præsident, Donald Trump, vurderer, at der er omkring 50 pct. sandsynlighed for en handelsaftale med EU om at reducere den annoncerede told på 30 pct.

Det skriver Bloomberg News.

- Jeg vurderer, at der er 50/50 chance for en aftale - måske mindre end det, siger han til journalister inden afrejse til Skotland.

Han fremhæver også, at forhandlere fra USA og EU arbejder meget tæt for at nå en aftale.

Trump har tidligere meddelt, at hvis man ikke når en aftale senest 1. august, så vil der komme 30 pct. told på de fleste varer fra EU ved import til USA.

Tidligere på ugen skrev Financial Times såvel som Reuters på baggrund af anonyme kilder, at de to parter var tæt på at nå til enighed om en aftale med told på 15 pct. på europæiske varer. Og med undtagelser for told på visse produkter, herunder fly og flydele, biler og alkohol.

15 pct. ville i sagens natur være et godt stykke under de 30 pct., som præsident Trump har truet med, men dog stadig være højere end den basistold, som blev indført i starten af april. Det var dengang, at Donald Trump suspenderede sin gengældelsestold på 20 pct. på EU i 90 dage, så der var tid til at forhandle.

Gengældelsestolden var sat til det halve af, hvad Donald Trump mente, at EU's told og afgifter er på amerikanske varer. Den amerikanske beregning lød på 39 pct.

I virkeligheden var det tal dog fremkommet ved at se på bytteforholdet mellem USA og EU.

50/50 lyder måske ikke som en sikker sag, men det kunne se værre ud. Det er tilfældet for forholdet mellem USA og dets nærmeste nabo mod nord, Canada.

- Vi har ikke rigtigt haft meget held med Canada, lød det også fredag fra Donald Trump.

- Jeg tror, Canada kunne blive en situation, hvor de bare betaler told og ingen reel forhandling. Vi behøver ikke at håndtere Canada. Vi har ikke fokuseret på det.

Canadiske forhandlere holdt dog møder med deres amerikanske modparter i Washington, herunder handelsminister Howard Lutnick, så sent som onsdag og torsdag, skriver Bloomberg News.

Canada har ikke nær så travlt med at indgå en aftale, fordi det meste af landets eksport sydpå til USA er omfattet den handelsaftale, kaldet USMCA, mellem USA, Mexico og Canada, som Donald Trump selv forhandlede og underskrev i sin første embedsperiode.

.\\˙ MarketWire