Amerikanske kobberpriser falder på chilensk håb om fritagelse fra told
28/7 17:36
Kobberprisen på den amerikanske råvarebørs Comex tager et dyk efter forlydender om, at Chile håber på, at landet kan undgå amerikansk kobbertold.
Det skriver Bloomberg News.
Det er den chilenske finansminister, som har udtrykt håb om, at landet kan blive undtaget tolden på 50 pct. på kobberimport, som den amerikanske præsident, Donald Trump, har varslet vil træde i kraft fra 1. august.
USA importerer godt 50 pct. af sit kobber, og her er Chile en af de største leverandører.
Kobberprisen på Comex falder mandag eftermiddag med 2,9 pct. til 5,6 dollar per pund. Kort efter, at den chilenske avis Emol i første omgang bragte historien, var kobberprisen nede og vende i 5,4 dollar efter et dyk på 6,2 pct.
.\\˙ MarketWire