Asien: Amerikansk straftold og stigende oliepriser trykker aktierne i knæ
29/7 06:32
De asiatiske aktieinvestorer er i lighed med deres europæiske kolleger mindre og mindre begejstrede over de indgåede handelaftaler med USA.
Ulemperne ved den seneste indgåede handelsaftale - mellem USA og EU - og det faktum, at straftold er kommet for at blive, er særdeles uvelkommen, når det gælder konsekvenserne for vækst og inflation.
- Selvom det værst tænkelige scenarie blev afværget, stiger den implicitte EU-told fra 1 pct. i januar til en betydelig toldstigning på EU-eksport. Det er et chok, der afslutter et århundredes amerikansk lederskab inden for global frihandel, noterer JPMorgan i et notat ifølge Reuters.
Og for at sætte trumf på, har USAs præsident Donald Trump efter den ny aftale introduceret en "verdenspolitisk toldsats" på 15-20 pct. for alle handelspartnere, der ikke forhandler en aftale. Det er den højeste toldsats siden den store depression i 1930'erne.
- Selvom vi ikke længere ser en amerikansk recession som udgangspunkt for det her chok, er risikoen stadig forhøjet til 40 pct., vurderer JPMorgan.
MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsområdets aktier uden for Japan falder 0,7 pct.
I Japan evaluerer investorer ude over handel også Trumps ny deadline på 10-12 dage for Rusland til at gøre fremskridt i retning af at afslutte krigen i Ukraine eller stå over for stigende sanktioner mod landets olieeksport.
Det sender oliepriserne markant op, og da Japan er storimportør af olie, betyder højere priser lavere vækst.
Nikkei-indekset falder 0,8 pct., og også Topix-indekset falder 0,8 pct.
De kinesiske investorer ligger også undr for en negativ bølge. I Hongkong dykker Hang Seng-indekset 1,1 pct., og der er også negative indeks på fastlandet, hvor det kinesiske blue chip-indeks CSI 300-indeks viger 0,1 pct., hvilket også gælder Shanghai Composite.
Taiwans Taeix-indeks falder 1,0 pct., mens Sydkoreas Kospi-indeks er et af de få positive indeks med et plus på 0,6 pct.
Singapores Strait Times-indekset viger 0,4 pct., mens Sydneys ASX 200-indeks står til at lukke med et minus på 0,3 pct.
De amerikanske futures ligger med stigninger på 0,1-0,2 pct.
| Indeks | Udvikling (%) |
| Nikkei 225 | -0,8 |
| Topix | -0,8 |
| Hongkongs Hang Seng | -1,1 |
| China Shanghai Composite | -0,1 |
| China CSI 300 | -0,1 |
| Taiwan Taiex | -1,0 |
| Sydkoreas Kospi | +0,6 |
| Indiens BSE Sensex | n/a |
| Singapores STI | -0,4 |
| Sydney ASX 200 | -0,3 |
.\\˙ MarketWire
