Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo Nordisk finder ny topchef i egne rækker

29/7 14:05

Novo Nordisk annoncerer i forbindelse med tirsdagens nedjustering også, at afsøgningen af en ny topchef er afsluttet, og at man har fundet en afløser i egne rækker.

Østrig-iranske Mike Doustdar, der siden 2015 har været Novo Nordisks koncerndirektør for International Operations, er blevet udnævnt til administrerende direktør med virkning fra den 7. august 2025, skriver Novo Nordisk tirsdag eftermiddag.

Han efterfølger Lars Fruergaard Jørgensen, der fratræder som administrerende direktør samme dato.

- Mike er en exceptionel leder og har bestyrelsens enstemmige støtte. Vi er overbeviste om, at han er den bedste person til at lede Novo Nordisk gennem den næste vækstfase, udtaler bestyrelsesformand Helge Lund.

Mike Doustdar er blevet udnævnt som følge af en omfattende proces, der omfattede eksterne og interne kandidater.

Novo Nordisk Fonden støtter fuldt ud Novo Nordisks bestyrelses beslutning om at udnævne Maziar Mike Doustdar til administrerende direktør.

Medicinalkæmpen annoncerer tirsdag også andre ændringer på direktionsniveau med virkning fra 7. august, der dagen efter regnskabet for andet kvartal.

Forskning og tidlig udvikling samt udviklingsenheder vil blive lagt sammen til en samlet forsknings- og udviklingsenhed, der vil få Martin Holst Lange, nuværende koncerndirektør for udvikling, som chef.

Han vil blive dermed blive udnævnt til videnskabelig direktør (CSO) med virkning fra 7. august, hvor han overtager roret fra Marcus Schindler, der har valgt at gå på pension.

Emil Kongshøj Larsen, nuværende Senior Vice President for Europa og Canada-regionen (EUCAN), vil tiltræde direktionen og efterfølge Mike Doustdar, hvor han overtager ansvaret som Executive Vice President for International Operations.


.\\˙ MarketWire