Standard Chartered slår forventningerne efter finansiel uro
31/7 06:59
Den britiske bank Standard Chartered er kommet bedre end ventet gennem sit andet kvartal, hvor banken på linje med konkurrenterne har høstet frugterne af den finansielle uro drevet af USA's handelspolitikker.
Det skriver Bloomberg News.
- Vi klarer os godt, samtidig med at vi holder et stramt greb om omkostninger, kreditrisiko og kapital, lyder det fra topchefen Bill Winters.
Indtægterne i handelsafdelingen fløj i vejret med 47 pct. i det forgangne kvartal målt mod samme periode sidste år, hvilket har været drevet af den "øgede markedsvolatilitet", som har ført til en stigning i kundeaktiviteten.
Bankens samlede justerede overskud før skat steg i kvartalet med 31 pct. til 2,4 mia. dollar målt mod samme periode sidste år. Her lød analytikerskønnet på 1,9 mia. dollar, viser tal fra Bloomberg News.
Det kommer aktionærerne til gode, da banken i forbindelse med sit regnskab har varslet aktietilbagekøb for 1,3 mia. dollar.
.\\˙ MarketWire