Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/åbning: DSV straffet for regnskab - Novo falder igen i rødt indeks

31/7 09:12

Det danske aktiemarked åbner torsdag lavere. Novo Nordisk tynger, og det samme gør DSV, der straffes for regnskab, mens bryggerierne trækkes ned af skidt konkurrentnyt.

Torsdag efter knap ti minutters handel ligger det danske eliteindeks, C25, 0,5 pct. lavere i 1682,42, Onsdag faldt indekset med 1,4 pct. tynget af endnu et fald i Novo Nordisk og kurssmæk til høreapparatselskaberne GN og Demant og Mærsk.

Dagen vil også byde på vigtige økonomiske nøgletal fra begge sider af Atlanten.

DSV SKUFFER I TOP OG BUND

Transportgiganten DSV har leveret regnskabstal torsdag morgen.Det får investorerne til at sende aktien tilbunds med et fald på 2 pct. til 1507 kr. efter et fald onsdag på 0,7 pct.

Regnskabet for andet kvartal skuffer, når man ser på driftsoverskuddet før særlige poster, der i forhold til samme kvartal året viser tilbagegang som det også er tilfældet for omsætningen.

Driftsoverskuddet, EBIT, før særlige poster blev 4725 mio. kr. mod ventet 4847 mio. kr. og 4847 mio. kr. året før. Omsætningen steg til 61.983 mio. kr. fra 41.157 mio. kr. - det var første kvartal hvor opkøbet af DB Schenker indgik efter overtagelsen ultimo april. Der var ventet 63.703 mio. kr.

I den tunge ende fortsætter Mærsk-aktierne også onsdagens nedtur. B-aktien falder 1,4 pct. til 13097,50.

NYT PRES PÅ NOVO

Det danske aktiemarkeds prygelknabe efter tirsdagens voldsomme nedjustering, Novo Nordisk, har fået sænket anbefaling og kursmål fra nær og fjern efter tirsdagens massive nedjustering. Torsdag er det britiske HSBC, der reducerer anbefalingen til "hold" fra "køb", mens næsten halvdelen hugges af kursmålet, der nu lyder på 360 kr. mod hidtil 680 kr.

Selskabet fylder fortsat mediernes erhvervssider torsdag.

Aktien falder torsdag 0,5 pct. til 323,55 kr. Novo Nordisk dykkede 23,1 pct. i kølvandet af nedjusteringen tirsdag og faldt yderligere 6,3 pct. onsdag, hvor aktien sluttede i 325 kr. Det laveste slutniveau siden februar 2022.

KONKURRENTNYT TIL CARLSBERG OG NKT

Carlsberg kan se på tallene fra konkurrenten Anheuser-Busch Inbev, AB Inbev, der er verdens største bryggerikoncern.

Koncernen kom ikke i nærheden af den forventede vækst i volumenen i andet kvartal, der bød på tilbagegang trods håbet om spinkel fremgang. I regnskabet begrunder AB Inbev den skuffende udvikling med en svag udvikling i bryggerisektoren som helhed foruden udfordringer i Kina og Brasilien.

Kina er et af Carlsbergs store vækstmarkeder, men opbremsningen i den kinesiske økonomi sætter sine spor overalt i "Riget i Midten".

Carlsberg B falder 1,7 pct. til 822 kr. efter et på 0,2 pct. onsdag. Kolleagen Unibrew falder 1,6 pct. til 492,30 kr.

NKT's aktionærer kan skæve til udviklingen hos den italienske kollega Prysmian, som konkurrerer med NKT på kabelmarkedet.

Prysmian har løftet forventningerne efter et stærkt andet kvartal, og spørgsmålet er, om det smitter af på NKT-aktien.

NKT-aktien stiger til tops med 1,6 pct. til 590 kr. efter et onsdagsplus på 0,8 pct.

.\\˙ MarketWire