Franske vineksportører håber fortsat på undtagelse fra amerikansk told
1/8 12:11
Franske vin- og spirituseksportører håber fortsat på at blive undtaget for amerikansk told på 15 pct. på varer fra EU, da sektoren står til at tabe op mod en mia. euro, når tolden træder i kraft.
Det skriver Bloomberg News.
Tolden, der ventes at få effekt den 7. august, vil sandsynligvis skære en fjerdedel af Frankrigs årlige eksport fra sektoren, vurderer landets sammenslutning af vin- og spirituseksportører, FEVS, fredag.
Ifølge FEVS vil tolden også bringe 600.000 job direkte ansat af industrien i fare.
- Vi glæder os over den indsats, der allerede er gjort for at udelukke vin og spiritus fra denne afgift på 15 pct.
Det udtaler formanden for FEVS, Gabriel Picard og tilføjer:
- Situationen kan ikke forblive, som den er. Det er afgørende, at Frankrig og EU aktivt engagerer sig med os for konkret at støtte vores sektor.
Ifølge Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noel Barrot, forhandler Frankrig og EU fortsat om toldundtagelse for vin og spiritus. Det er blandt andet giganter som LVMH, som presser på for en aftale, lyder det.
.\\˙ MarketWire