Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Zealand Pharma ses rumme betydeligt kurspotentiale ifølge Danske Bank

4/8 09:15

Aktien i Zealand Pharma har været i kraftig modvind i år, hvor det foreløbigt er blevet til et kursfald på over 50 pct.

Det på trods af, at selskabet i marts indgik et historisk partnerskab med medicinalgiganten Roche om vægttabsmidlet Petrelintide.

Trods investorernes tilsyneladende skepsis fortsætter analytikerne hos Danske Bank med at se positivt på biotekaktien.

- På trods af, at aktien har været udsat for massiv modvind, siden virksomheden annoncerede sit historiske partnerskab med Roche, ser vi ingen tegn på svaghed fra Zealand Pharma eller, endnu vigtigere, fra dens partner Roche.

- Begge synes at bevare roen og fortsætte med at gennemføre strategien. Vi fastholder vores estimater på trods af markedets fortsatte bekymringer om det langsigtede potentiale i markedet for fedme, skriver Danske Bank i en analyseopdatering mandag.

Aktieanbefalingen lyder på "køb" med et kursmål på 800 kr., hvilket indikerer et klækkeligt potentiale i forhold til det aktuelle kursniveau.

Mandag er Zealand Pharmas aktie åbnet 2,1 pct. højere i 334,50 kr. efter fredagens fald på 4,7 pct.

- Med den nuværende aktiekurs kan investorer få Petrelintide, Zealands vigtigste aktiv, "gratis", hvilket får os til at tro, at der er et betydeligt opadgående potentiale i aktien sammenlignet med de nuværende værdiansættelsesniveauer, skriver Danske Bank.

.\\˙ MarketWire