Overraskende høj kinesisk serviceaktivitet redder det samlede aktivitetsniveau i juli
5/8 06:34
Aktiviteten i den kinesiske servicesektor var overraskende markant stigende i juli, og fremgangen holder hånden under det samlede aktivitetsniveau.
Det fremgår af data udarbejdet af S&P Global - tidligere Caixin og Markit Economics - tirsdag morgen .
Det private kinesiske PMI for servicesektoren viser en aflæsning på 52,6 i juli mod 50,6 i juni.
Økonomerne ventede en aflæsning på 50,4.
Fredag viste S&P Globals aktivitetsindeks for fremstillingssektoren i juli 49,5, mens det måneden før lød på 50,4.
Det samlede indeks for industri og service lander dermed på 50,8 i juli mod 51,3 i juni.
Et indeks over 50 indikerer stigende aktivitet, mens et indeks under 50 peger i retning af aftagende aktivitet.
.\\˙ MarketWire
