Japansk Mærsk-rival sejler mod strømmen i rødt hav af asiatiske peers efter opjustering
5/8 06:48
Udviklingen blandt Mærsks asiatiske peers er tirsdag overvejende negativ, idet kun japanske Kawasaki Kisen går fri af fald.
Den aktie stiger omvendt, efter at selskabet i sit regnskab for første kvartal 2025/26 har opjusteret forventningerne til hele årets driftsresultat og nettooverskud.
Regnskabet faldt lige efter børslukketid mandag, og tirsdag belønnes Kawasaki Kisen med en stigning på 1,3 pct.
Blandt de øvrige asiatiske rivaler tilfalder det største fald Nippon Yusen, som falder med 2,2 pct. Her er baggrunden også et regnskab, og faktisk har også Nippon Yusen løftet sin prognose for hele 2025/26, som dog stadig halter et godt stykke efter analytikernes forventninger ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.
Mærsks B-aktie endte mandag 1,2 pct. højere i 12.870 på børsen i København.
Her er en oversigt over de asiatiske containerrederiers aktieudvikling tirsdag:
| Rederi | Udvikling i procent fra dagen før |
| Mitsui OSK Lines (Tokyo) | -0,9 |
| Kawasaki Kisen Kaisha (Tokyo) | +1,3 |
| Nippon Yusen KK (Tokyo) | -2,2 |
| HMM (Sydkorea) | -0,3 |
| Evergreen Marine (Taiwan) | -0,4 |
| Cosco Shipping (Hongkong) | -0,1 |
| Orient Overseas (Hongkong) | -0,9 |
Kilde: Bloomberg News
.\\˙ MarketWire
