Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/tendens: Udsigt til let rentefald - fokus på amerikansk ISM

5/8 07:23

Der er tirsdag udsigt til endnu en dag med rentefald - et let et af slagsen. Amerikanske renter falder, og der er udsigt til aktiestigninger. Det mindsker - alt andet lige - interessen for obligationer.

Fokus på nøgletalssiden vil være på den foreløbige opgørelse af ISM-indekset for juli for servicesektoren fra USA. Dertil kommer handelsbalancetal fra USA for juni samt endelige tal PMI for servicesektoren fra eurozonen, Tyskland og USA ligeledes for juli .

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt mandag yderligere 3 basispoint til i 4,19 pct. efter et dyk på 16 basispoint fredag.

Niveauet holder stort set tirsdag morgen ved 7-tiden på T-bondmarkedet i Tokyo, hvor renten ligger på 4,20 pct. Det er 2 basispoint mindre end ved dansk lukketid mandag.

I Danmark er der ikke en-til-en sammenhæng med udviklingen i USA. I Danmark faldt renten på den toneangivende tiårige statsobligation mandag med 3 basispoint til 2,50 pct. efter fredagens fald på 2 basispoint.

ISM-TAL FRA USA I FOKUS

ISM indekset for servicesektoren, der lander kl. 16.00, ventes at stige til 51,5 fra 50,8 i juni ifølge estimater fra Bloomberg. Investorerne har fokus på dette nøgletal, da servicesektoren udgør omkring 80 pct. af den amerikanske økonomi.

Efter fredagens skuffende jobrapport er der ekstra fokus på amerikanske nøgletal. Skuffer ISM-indekset for servicesektoren markant vil renten blive presset yderligere ned.

Inden da kl. 14.30 er der kommet tal for eks- og importen og handelsbalancen i USA for juni. Underskuddet ventes at lande på 61 mia. dollar mod 71,5 mia. dollar i maj.


.\\˙ MarketWire