Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

McDonald's' prisvenlige tilbud og populære samarbejder løftede salget i andet kvartal

6/8 13:30

Den verdensomspændende burgerkæde McDonald's løftede burgersalget i andet kvartal, hvor prisvenlige menuer og populærkulturelle samarbejder lokkede flere kunder til.

Tiltagene i andet kvartal talte blandt andet en særlig menu i forbindelse med biografpremieren på filmen A Minecraft Movie, der er baseret på det populære spil af samme navn, og medsalget af bamser af typen Squishmallows, skriver Bloomberg News.

Dertil lancerede fastfoodkæden i kvartalet en mere prisvenlig menu med chicken strips - panerede kyllingestrimler - til en pris fra 5 dollar.

Det markerede samtidig enden på en sur stime for McDonald's, der igennem de seneste fire kvartaler har døjet med et udbrud af colibakterier, en boykot i Mellemøsten og svære kår for amerikanerne på grund af præsident Donald Trumps handelspolitik.

McDonald's' sammenlignelige salg voksede i andet kvartal med 3,8 pct. Det sammenlignelige salg omfatter salget i restauranter, der har været åbnet i mindst 13 måneder. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News ventet en sammenlignelig vækst på 2,5 pct.

Omsætningen voksede i perioden med 5,4 pct. til 6,84 mia. dollar mod konsensus på 6,7 mia. dollar, mens salget på tværs af både franchiseejede butikker og McDonald's' egne butikker voksede 6 pct.

- Salgsvæksten på 6 pct. på tværs af vores system vidner om kraften ved tiltalende værdi, uforlignelige markedsføring og menuinnovation - det beviser igen, at når vi forbliver fokuseret på at eksekvere, hvad der betyder mest for vores kunder, så vokser vi, siger Chris Kempczinski, der er administrerende direktør i McDonald's, i regnskabet.

- Vores teknologiinvesteringer og evne til at skalere digitale løsninger hastigt vil fortsætte med at løfte McDonald's-oplevelsen for kunder, ansatte og vores globale system, fortsætter han.

Aktien i McDonald's stiger 3,4 pct. i formarkedet.

.\\˙ MarketWire