Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novos Doustdar: Der skal fokuseres

6/8 14:28

Der skal fokuseres på Novos to helt store forretningsområder, når Mike Doustdar overtager roret torsdag fra afgående topchef Lars Fruergaard Jørgensen.

Det er meldingen på en telekonference, hvor Doustdars budskab minder en del om, hvad han sagde i sidste uge, da han blev udnævnt som Novos nye topchef - den blot sjette i virksomhedens historie.

- Vi vil fokusere mere. Vi vil fokusere mere på diabetes og svær overvægt, da det er vores væsentlige kerne, og altid har været det. Og jeg er af den opfattelse, at når man øger fokus på noget, så øger man hastigheden og bliver mere agil og får mere ud af det fremadrettet, siger Mike Doustdar, der samtidig peger på, at der skal eksekveres.

- Jeg tror, at jeg er blevet valgt til denne stilling, fordi jeg eksekverer og udkonkurrerer mine konkurrenter. I det mindste har jeg gjort det i International Operations, og det planlægger jeg at vise mere af for resten af selskabet. Så det handler om eksekvering, eksekvering og eksekvering.

For at finansiere det øgede fokus på Novos to store forretningsben, skal der dog også frigøres midler, så det nødvendige finansielle råderum sikres, lyder det fra Mike Doustdar.

Derfor skal Novo også i gang med at kigge på sin omkostningsbase, så pengene sendes i retning af de aktiviteter, som skaber vækst.

Og med effektiviseringer er der risiko for fyringer.

Novos afgående topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, peger i et interview med DR på, at det peger i den retning.

- Det kommer der jo sikkert til. Når man skal justere en virksomhed, er der nogle områder, hvor man skal være færre, nogle der skal være mindre, så vi kommer nok ikke udenom fyringer, lyder det fra Lars Fruergaard Jørgensen.

.\\˙ MarketWire