Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Eli Lilly slår forventningerne til salg af fedmemiddel og opjusterer

7/8 13:06

Den amerikanske medicinalgigant og Novo Nordisk-ærkerival Eli Lilly har torsdag opjusteret sine forventninger til 2025 efter andet kvartal, hvor salget af fedmemidlet Zepbound var væsentligt pænere end ventet af markedet.

Eli Lilly venter nu en omsætning i niveauet 60-62 mia. dollar fra tidligere 58-61 mia. dollar, og det justerede resultat per aktie ses nu lande i spændet 21,75-23,00 dollar fra tidligere 20,78 til 22,28 dollar.

Salget af fedmemidlet Zepbound, der konkurrerer med Novo Nordisks Wegovy, voksede i andet kvartal med 46 pct. sammenlignet med første kvartal til 3,38 mia. dollar. Det var pænt over buddet blandt analytikerne, der ifølge Bloomberg News havde regnet med 3,07 mia. dollar.

- Lilly leverede endnu et kvartal med en stærk præstation og realiserede en omsætningsvækst på 38 pct. på årsbasis drevet af et stærkt salg af Zepbound og Mounjaro og et bæredygtig momentum på tværs af vores nøgleprodukter, siger administrerende direktør David Ricks i regnskabet.

Eli Lillys samlede salg voksede til 15,56 mia. dollar. Det var også langt over forventningen i markedet på 14,7 mia. dollar. Her bidrog en vækst i salget af diabetesmidlet Mounjaro til 5,2 mia. dollar.

Opjustering og stærkt regnskab slår dog på ingen måde til for aktien i Eli Lilly, der torsdag går mod afgrunden med et dyk på 14,5 pct. i formarkedet.

Før regnskabet har Novo-konkurrenten fremlagt data fra et senstudie med sin vægttabspille Orforglipron, der med et vægttab på 12,4 pct. ikke kunne følge med forventningerne i markedet.

Her var nemlig håbet på et vægttab på niveau på Wegovy på omkring 14-15 pct.

.\\˙ MarketWire