Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torsdagens obligationer: Uændret rente efter sving på stille dag

7/8 16:59

De danske obligationsrenter kravlede torsdag ned. Hverken en rentenedsættelse i Storbritannien eller dagens beskedne nøgletal fra USA påvirkede voldsomt.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation endte torsdag i 2,51 pct., som også var slutniveauet onsdag. Renten svingede dog i dagens løb mellem 2,49 og 2,54 pct. Dermed spejlede det danske marked som så ofte før udviklingen i Tyskland og Frankrig.

VENTET RENTENEDSÆTTELSE I UK

Bank of England nedsatte som ventet renten på dagens møde 25 basispoint til 4,00 pct. Dermed har bankens siden august sidste år sænket renten 1,25 pct.point. I samme periode har den Europæiske Centralbank (ECB) sænket sin ledende rente med 2,00 pct.point.

Sænkningen blev vedtaget med stemmerne 5-4 i rentekomiteen.

- Rentenedsættelsen balancerede dermed på en knivsæg med et snævert flertal. På forhånd var det ventet, at syv medlemmer ville stemme for en rentenedsættelse, påpeger seniorøkonom i Sydbank Kim Blindbæk.

Han vurderer, at trods dagens rentenedsættelse er renteniveauet fortsat så højt, at det dæmper aktiviteten i den britisk økonomi. Derfor ventes flere rentenedsættelserne at fortsætte. Han ser næste til november.

AMERIKANSK TAL SOM VENTET

Dagens amerikanske nøgletal viste, at 228.000 amerikanere meldte sig som førstegangs ledige i sidste uge.

Det var dermed flere nytilmeldte ledige end ventet. Ifølge medianen af estimater indsamlet af Bloomberg var der blandt økonomerne ventet 222.000 nye ledige.

Ugen før meldte 219.000 sig ledige for første gang. Det tal er revideret fra 218.000 ved første opgørelse for en uge siden. Derfor vil det meste af opmærksomheden være rettet mod meldinger om den fremtidige rentebane. Rentemeddelelsen offentliggøres klokken 13.

KINA-TAL OVERRASKEDE

Fra morgenstunden overraskede kinesiske handelsdata med en eksportvækst på 7,2 pct. i juli på årsbasis. Det var langt over forventningerne, da økonomerne havde spået en fremgang på 5,6 pct.

.\\˙ MarketWire