Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mandagens danske avisuddrag med ISS, Solvay og Novo

11/8 07:46

BØRSEN

DEN DANSKE REGERING VIL LETTE MOMSTRYKKET

De indledende øvelser til det kommende års finanslov er sat i gang. I følge Børsens kilder vil finansloven blandt andet indeholde en række afgiftslettelser på blandt andet bøger, chokolade, og kaffe. Alle er varer, som for nuværende er underlagt punktafgifter. (Forside + 6-7)

DANSK FLYSELSKAB SOLGT TIL DUBAI

Nordic Aviation Capital, som tidligere var drevet af den danske forretningsmand Martin Møller Nielsen er nu blevet solgt. Selskabet var konkurstruet tilbage i 2022, hvor Martin Møller Nielsen måtte gå af. Nu er selskabet solgt for 13 mia. kr. til Dubai Aerospace Enterprise. (Side 2)

BANKER SKÆRER I LÅNENE TIL OLIEINDUSTRIEN

Det første halvår har været nedslående for olieindustrien, i hvert fald hvis den har haft brug for finansiering. I det første halvår af 2025 har de seks største banker i USA udlånt 25 pct. mindre til den fossile industri sammenlignet med samme periode sidste år, på trods af Donald Trumps opfordring til at udvide boringerne i landet. (Side 14)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

NYT FORSIKRINGSSELSKAB HENTER 20 MIO. KR. TIL PRISKRIG

Det nystiftede selskab Gavmild har nu hentet et tocifret millionbeløb, som skal bruges til at føre priskrig på det konsoliderede forsikringsmarked. Stifterne påpeger, at efterspørgslen har været 3-4 gange højere end de umiddelbart havde regnet med. De vil derfor intensivere jagten på kunderne. (Side 18-19)

PRISEN PÅ OKSEKØD FORTSÆTTER HIMMELFLUGT

På de globale råvarebørser er prisen på oksekød den højeste nogensinde. Både i Danmark og udlandet betaler slagterierne den højeste pris hidtil per kilo, hvilket står til at ramme forbrugerpriserne i sidste ende. (Side 21)

BERLINGSKE BUSINESS

NOVOS KURSKOLLAPS UDLØSER MILLIARDTAB

Den nedadgående retning på Novo-kursen har kostet de danske pensionskasser adskillige milliarder i år. Alene hos PensionDanmark har udviklingen udløst et værditab på 1,78 mia kr. i 2025. (Side 6-7)

ISS PÅ TOPPEN IGEN

Efter mange års udfordringer tyder det på, at den kraftige hovedrengøring i ISS bærer frugt. Ikke siden 2016 har ISS haft så god indtjening som nu, og det har investorerne belønnet siden årets start. ISS er dermed det best performende C25 selskab indtil videre i år. (Side 10)

EUROPÆISK UAFHÆNGIGHED I FOKUS

Den franske virksomhed Solvay udvider med flere produktionslinjer for at imødekomme den store efterspørgsel på sjældne jordarter. I dag kommer ca. 70 pct. af alle sjældne jordarter fra Kina, men EU ønsker at slippe fri af den afhængighed. Derfor anses selskaber som Solvay for at være en vigtig del af Europas fremtidige løsning på området. (Side 11)

.\\˙ MarketWire