Gubra: Markus Rohrwild overtager topchefposten efter Henrik Blau
12/8 10:59
Gubra har udpeget Markus Rohrwild som ny administrerende direktør for biotekselskabet med virkning fra 8. september.
Det skriver selskabet i en meddelelse.
Schweizisk-tyske Markus Rohrwild har mange års erfaring inden for bioteksektoren med en tidligere topchefstilling i Roivant Sciences, hvor han i dag er bestyrelsesformand. Dertil har han en formandspost i Genevant Sciences.
Markus Rohrwild overtager posten efter Henrik Blou, der har siddet i topchefstillingen i knap 10 år.
- Henrik har gjort et fantastisk arbejde som administrerende direktør igennem de seneste 10 år - ikke mindst demonstreret gennem Gubras betydelige omsætningsvækst, siger bestyrelsesformand Monika Lessl.
- Jeg er glad for at annoncere Markus Rohrwild som ny topchef. Markus bringer omfattende international lederskabserfaring fra biotek og global sundhed med sig, og jeg er sikker på, at han er den rette person til at lede Gubra gennem næste vækstfase sammen med resten af lederteamet og alle Gubras dedikerede ansatte, fortsætter hun.
.\\˙ MarketWire