Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsk: Udvidet toldpause giver lidt længere periode med klarhed for kunderne

12/8 17:04

Den udvidede toldpause fra USA på kinesiske varer giver en lidt længere bane med klarhed for kunderne hos Mærsk og fjerner i hvert fald midlertidigt risikoen for en pludselig stor stigning i toldsatserne.

Men uden en handelsaftale på plads og fortsat usikkerhed om udfaldet for Mexico og Canada, er der stadig tåget på den lidt længere bane, lyder det tirsdag fra Mærsk.

- Den udvidede pause giver midlertidigt lettelse til vores kunder, hvilket naturligvis er positivt nyt. Men den grundlæggende udfordring forbliver den samme - nemlig at der ikke er nogen langsigtet klarhed, der giver vores kunder mulighed for optimalt at planlægge deres forsyningskæder på mellemlang og lang sigt, siger Karsten Kildahl, der er kommerciel direktør hos Mærsk, i en kommentar.

- Indtil der er klarhed over dette, vil vi fortsætte med at samarbejde med vores kunder for at give dem tilstrækkelig fleksibilitet og smidighed til at sikre et effektivt vareflow. Det omfatter en hurtigere, langsommere eller omdirigeret transport af varer. Selv om det skiftende handelsmiljø har resulteret i lavere volumener til USA, er det værd at bemærke, at handlen fortsat er stærk i resten af verden med en samlet positiv handelsvækst drevet af stærk kinesisk eksport, fortsætter han.

Mærsk bemærker desuden, at selskabet mærker betydeligt stigende efterspørgsel på skræddersyede løsninger på grund af den usikre handelssituation.

Ofte passerer varer nemlig grænser mange gange i løbet af produktionsprocessen, men det har ændret sig med de øgede toldsatser, oplyser Mærsk.

.\\˙ MarketWire