Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Jagten på centralbankchef i USA fortsætter med kig i den private sektor

13/8 16:15

Administrationen under præsident Donald Trump vil også tage flere kandidater fra den private sektor i betragtning, når den skal vælge en aftager til jobbet som formand for den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

I maj 2026 udløber den nuværende formand Jerome Powells mandat, og inden da skal en kandidat være fundet.

Den amerikanske finansminister, Scott Bessent, har over for Bloomberg News nævnt, at der lige nu kigges på omkring 10 mulige kandidater.

Heriblandt er Rick Rieder, der i dag er investeringsdirektør i Blackrocks global fixed income-forretning, og chefstrateg David Zervos fra Jefferies, oplyser en unavngiven kilde til Bloomberg News. Også Larry Lindsey, der tidligere har siddet i Federal Reserve og været ansat i George W. Bushs administration, er i betragtning.

Dertil tæller en liste af tidligere og nuværende medlemmer af Federal Reserve. Foruden styrelsesrådsmedlem Christopher Waller er også næstformand Michelle Bowman og næstformand Philip Jefferson på listen. Lorie Logan, der i dag er chef for centralbankens afdeling i Dallas, er sammen med de tidligere direktører Kevin Wash og James Bullard også blandt kandidaterne.

Marc Sumerlin, der var ansat i administrationen under George W. Bush, og Kevin Warsh er ifølge Bloomberg News ligeledes under overvejelse som formand for centralbanken.

.\\˙ MarketWire