Carlsberg får barberet en halvtredser af kursmålet hos ABG
15/8 06:34
Carlsberg får skåret sit kursmål til 850 kr. fra 900 kr. hos ABG Sundal Collier, der gentager anbefalingen "køb".
Det viser data fra Bloomberg.
Bryggeriet fik torsdag en hård medfart oven på sit halvårsregnskab og faldt 7,1 pct. målt på B-aktien til 754,20 kr.
Carlsbergs resultater vidnede om afdæmpede volumener og tilbagegang i Asien.
Til gengæld ser bryggeriet nu en organisk vækst i driftsresultatet på 3-5 pct. mod 1-5 pct.
Analytikere havde dog allerede indstillet sig på, at Carlsberg ville lande i den øvre ende og estimerede allerede inden regnskabet en vækst på 4,0 pct. - lige netop midtpunktet i det nye interval.
.\\˙ MarketWire
